Arvid Andersen og Karen-Margrethe Schebye indtræder som partnere i Németh Sigetty Advokater pr. 1. januar 2026


Németh Sigetty Advokater styrker partnerkredsen og firmaets faglige kompetencer med to erfarne og anerkendte profiler inden for arbejds- og ansættelsesret på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked, foreningsret, sager om særlig økonomisk kriminalitet, rådgiver- og ledelsesansvar, retssagsbehandling og voldgift.

Advokat Arvid Andersen og advokat Karen-Margrethe Schebye indtræder med henblik på at konsolidere Németh Sigettys forretningsområder. Samtidig får Arvid Andersen og Karen-Margrethe Schebye mulighed for at udnytte Németh Sigettys kompetencer og kapacitet til at yde endnu bredere rådgivning til deres klienter. Begge har betydelig erfaring som rådgivere for blandt andet faglige organisationer, direktører og bestyrelser, virksomheder og lønmodtagere.

“Vi er meget stolte over at byde Arvid Andersen og Karen-Margrethe Schebye velkommen som partnere,” udtaler Ole Sigetty. “De er begge stærke kapaciteter inden for deres specialer, og deres tilgang passer perfekt til vores værdier og forretningsområder.”

“Németh Sigetty er et naturligt skridt for os med henblik på at indgå i en kreds af kollegaer, som beskæftiger sig med fagområder, der enten støtter op om vores specialer eller som supplerer disse, og som derfor også giver os muligheder for at rekruttere medarbejdere på et bredere grundlag.” siger Arvid Andersen.

Karen-Margrethe Schebye tilføjer:

“Jeg ser meget frem til samarbejdet med de dygtige kollegaer hos Németh Sigetty, og til at vi øger vores kapacitet indenfor bl.a. arbejds- og ansættelsesret.
Vi deler ambitionen om at levere specialiseret rådgivning med høj faglighed”

Med tilgangen af Arvid Andersen og Karen-Margrethe Schebye styrker Németh Sigetty sin position som et betydende advokatfirma inden for procesret.

Sammen med Arvid Andersen og Karen-Margrethe Schebye tiltræder advokat Anna Grevelund Kiil og sekretær Emilie Zeij Pedersen hos Németh Sigetty.